Myelinets betydning
Myelin, det stof, der omgiver de fleste nervefibre, påskynder overførslen af nerveimpulser til andre dele af kroppen. Tab af myelin kan gøre disse impulser langsommere og tilmed blokere dem, hvilket fører til en række symptomer.
Nervecellerne overfører impulser
Nervecellerne har lange, tynde, bevægelige fibre til ledning af impulser. Impulserne er elektriske signaler, der ledes langs nerven. De lange nervefibre kan lede impulser mellem fjerne dele af kroppen, f.eks. mellem rygmarven og benmusklerne. Nerverne transporterer meddelelser mellem forskellige dele af kroppen.
Myelinet påskynder ledningen af impulser
De fleste nervefibre er omgivet og isoleret af et fedtlag, som kaldes myelin. Myelinet påskynder ledningen af impulser. Med jævne mellemrum afbrydes eller sammensnøres mylelinlaget ved de såkaldte Ranviers noder.
Impulserne hopper fra node til node, hvilket betyder, at overførslen sker hurtigere, end hvis impulserne skulle færdes langs hele nervefiberen. Nervefibrenes myelin kan hjælpe med til at overføre et signal med en hastighed, som overstiger 100 m i sekundet, dvs. lige så hurtigt som den hurtigste racerbil.
Tab af myelin medfører mange forskellige symptomer
Hvis myelinskeden, som omgiver nervefibrene, beskadiges eller ødelægges, bliver nerveimpulserne langsommere og langsommere eller føres slet ikke videre. Impulsen overføres nu langs hele nervefiberens længde, hvilket tager længere tid, end hvis den skulle hoppe fra node til node.
Tab af myelin kan også føre til, at nerveimpulserne kortsluttes, eller at ledningen af impulser blokeres. Et område, hvor myelinet er ødelagt, kaldes en læsion eller plak.
Hvis nerveimpulserne gøres langsommere eller blokeres af læsioner, medfører dette til mange forskellige symptomer, som alle er udtryk for funktionsforstyrrelsen i nervesystemet. Disse forstyrrelser omfatter sensoriske forstyrrelser (f.eks. tågesyn) koordinationsbesvær, gangproblemer og problemer med kropsfunktionerne (f.eks. mangelfuld blærekontrol).
