01 - 30.11.2009, 11:15

Hej

Jeg vil egentlig bare høre hvordan i andre har oplevet jeres omgivelser i forbindelse med sygdommen.

Mit syn er ramt, nogle gange "dingler" jeg lidt rundt og så er jeg "forbandet" træt hele tiden.

Jeg har indtil nu arbejdet fuld tid, dog med meget fravær, primært pga. trætheden. Jeg er lige blevet delvist sygemeldt, arbejder fra 9-14, er kommet under §56. Hvor længe den går ved jeg ikke, men jeg var brændt fuldstændig ud, kunne næsten ikke slæbe mig af sted til sidst. Jeg ved ikke om min arbejdsplads siger stop, eller om kommunen måske ikke vil gå med til i længden at give min arbejdsplads kompensation for mit fravær.

Oveni alt det synes jeg efterhånden jeg føler mig helt udstødt. Folk snakker simpelthen ikke til mig, det er ligesom de undgår mig, som om de er bange for at min sygdom smitter. Min mands bror og hans familie har overhovedet ikke en eneste gang spurgt til mig, hvordan jeg har det osv. alt mulig andet bliver der snakket om, men bare ikke det, de lader som ingenting.

Da jeg for efterhånden længe siden fik diagnosen, valgte jeg at sige det til min chef, jeg kunne jo ligesom ikke skjule der var noget galt pga. trætheden og mit syn. Han bakkede mig op og kommer af og til og spørger hvordan det går. Han synes jeg skulle orientere mine kollegaer. Jeg valgte at sende en mail med en kort information rundt til dem. Enkelte kom og snakkede med mig, andre sendte mail tilbage hvor de skrev de var ked af at høre det osv. Men en stor del faktisk har overhovedet ikke nævnt noget, de lader som ingenting.

Nu er det jo ikke fordi livet er slut for mig med denne diagnose, men jeg har altså godtnok været langt nede. Jeg har absolut heller ikke lyst til at sidde og "underholde" om min sygdom hele tiden, jeg vil jo bare gerne ha’ det hele skal være som det plejer. Men hvordan kan man sidde sammen som familie, eller som kollegaer uden at nævne noget som helst. Det gør rigtig ondt på mig, og jeg er meget såret. Er jeg helt forkert på den ?? er jeg for nærtagende ?

03 - 01.12.2009, 21:15

Tak for svaret.

Det er et års tid siden jeg fik diagnosen, man mener jeg har haft det i nogle år, uden der før blev sat nogen diagnose på.

Det er egentlig min arbejdsplads der giver mig flest problemer. Jeg er ansat i et kontormiljø, hvor der er gang i den og hvor man skal være effektiv. Mine kollegaer har svært ved at forstå jeg ikke bare kan være med mere, at jeg ikke lige nu kan følge deres tempo, men det kan jeg altså ikke, jeg går simpelthen "kold", og så har jeg svært ved at koncentere mig og har svært ved at huske at få alle detaljerne med. Jeg har været i fimaet i over tyve år, og når jeg tænker på de utallige gange jeg har haft overarbejde, siddet hjemme og arbejdet i weekenden for at få projekter færdig, og så nu hvor man faktisk ikke vil lægge opgaver over til mig, fordi jeg ikke lige kan være med i samme tempo mere, så bliver jeg altså ked af det. Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal, hvor ville jeg kunne finde et andet job, når jeg har det som nu.