Fortvivlet spørgsmål - Multipel sklerose-forum - Alt eller intet

MS-portalen - siden for dig med MS

Fortvivlet spørgsmål

Indlæg
Indlæg Afsender
 

01 - 29.05.2009, 20:07

Hej

Jeg er en kvinde midt i fyrrene.

Jeg vil egentlig bare høre hvor stor i tror sandsynligheden er for, at jeg har sclerose.

Her er min historie:

Først i marts fik jeg en "underlig" synsplet i det ene øje, reagerede ikke synderligt på det, da jeg troede det nok bare var migræne. Har nogle gange før haft synsforstyrrelser, hvor min læge har sagt man godt kan have migræne uden at få hovedpine, hvilket jeg ikke får. Men mit syn blev ligesom værre og værre, nogle dage efter kunne jeg næsten ikke se noget med øjet, det hele tågede. Nogle sagde til mig jeg skulle tage til lægen, da det kunne være noget alvorligt. Om søndagen ringede jeg så til vagtlægen, som sagde jeg skulle komme med det samme. Blev sendt videre til sygehusets øjenafdeling, som ikke kunne se noget i mit øje, mente det skyldes noget inde bagved. Blev i ugen efter MR-scannet, og fik senere igen synet testet, hvor jeg også fik at vide, at man på MR-scanningen kunne se nogle ændringer i den hvide hjernemasse. På øjenafdelingen sagde man at mit øje ikke fejlede noget, men at mine nervetråde var "krøllede", og at man havde mistanke om at det kunne være sclerose, og at man ville have taget en lumbalpunkturprøve. Jeg fik simpelthen mit livs chock, blev rigtig bange. Jeg har siden fået taget prøven, men har ikke fået svar endnu, og har også siden fået øjet testet igen, mit syn har stort set ikke forandret sig, men man siger det nok skal komme igen. For nogle år siden fik jeg pludselig rigtig ondt i den ene fod, kunne næsten ikke gå på den, min læge sagde jeg nok havde gået forkert og bandt den ind, har til tider ondt i det ene ben, så jeg trækker lidt på det, har i fem-seks år haft nogle underlige snurrende (lidt ligesom af få strøm igennem sig) fornemmelser i mine hænder, det er aldrig helt væk, men nogle gange er det slemt. Min egen læge mente det kunne være fordi jeg arbejder med mus og PC. Har i en række år haft nogle perioder hvor jeg har haft en udefinerlig fornemmelse i mit hoved, en underlig snurren og som at være pakket ind i vat. Og så er jeg simpelthen så træt, er næsten klar til at gå i seng når jeg kommer hjem fra arbejde. Har nu fået brev om at jeg skal ud på sygehuset til en ambulant kontrol, hvor jeg skal medbringe en liste over den medicin jeg evt. måtte tage. Det var en lang smøre, men mit spørgsmål er bare om det godt kan passe at jeg har sclerose ??. Jeg har aldrig været bekendt med at denne sygdom har været i min familie, kender heller ikke nogen som har den. Jeg er rigtig bange for hvad diagnosen er. Jeg er virkelig bange for svaret, ser mig selv sidde i en kørestol, uden at kunne klare mig selv, og det er jeg jo slet ikke klar til.
Og hvad vil det sige at skulle til en ambulant kontrol, jeg kan se det er den afdeling hvor de arbejder med sclerose jeg skal ind til ???

gæst

 

02 - 31.05.2009, 00:36

hej herfra .
jeg kan godt forstå du er bekymret . det er uvisheden der er det værste . det er vi mange der har erfaret .
sklerose kan arte sig på rigtig mange måder . og det er kun et mindretal der ender i kørestol .
men jo jeg tænker at det godt kunne lyde som om du har sklerose . men det vil din lumbalpunktur kunne vise .så jeg tror du i den ambulante kontrol vil få svaret på din lumbalpunktar . og dermed også svar på om du har sklerose .
jeg har selv haft sklerose siden 1992 .og holdt op med at arbejde for 3 år siden .primært p.g.a trætheden .men min sygdom har været i ro i lange perioder .jeg ved jo ikke hvor du bor . men vil rigtig gerne hjælpe dig - hvis du er interesseret .held og lykke med det . jeg lover dig det nok skal gå - men selvfølgelig får man et chock når man pludselig bliver syg - med en så alvorlig sygdom - men når du har svaret bliver det nemmere for dig . k h

anetteiarhus

 

03 - 04.06.2009, 14:06

Tusind tak for dit svar.

Nu er der heldigvis kun en uge til jeg skal på sygehuset. Men hvorfor skal jeg mon medbringe en liste over den medicin jeg evt. tager ?? Jeg får nu ikke noget fast medicin, kun smertestillende i hy og næ.

Hvordan startede din sygdom ??

gæst

Besøgstæller

Registrerede medlemmer: 528

Brugere online: 9

Diskussionsindlæg: 197

Log ind på Mødestedet

Værktøj

Månedlig undersøgelse

Hvilken er din vigtigste kilde til information om MS?

» Vis resultat