02 - 28.04.2005, 07:03

Hej Sisse.

Jeg fik diagnosen for ca. 1 år siden. I starten lykkedes det mig på forunderlig vis at ignorere trætheden (det hang nok sammen med, at jeg netop var startet i nyt job - og det var vigtigt for mig at bevise over for mig selv og min nye chef, at jeg var værdig til jobbet uanset sclerose eller ej).

Det sidste knap halve års tid har jeg dog ikke formået at ignorere trætheden mere. Jeg har valgt at acceptere den (sådan nogenlunde i hvert fald). Jeg har fortalt min omgangskreds og familie, at jeg ikke har energi om aftenen. De forventer derfor ikke, at jeg er super social og festligt anlagt efter en arbejdsdag....

Nogle fortæller, at fysisk aktivitet fx. træning er vejen ud af trætheden. Men det virker desværre ikke helt for mig. Jeg trætter ud. Dog nyder jeg fordelene af en gå-tur en gang i mellem: 20 minutter, hvor jeg dufter blomster, lytter til fuglenes kvidren og hører græsset gro. Det giver mig en opløftet stemning, som faktisk ofte giver mig energi til lidt mere.

Men generelt tror jeg på, at det er vigtigt at acceptere vores tilstand - vi skal selv acceptere den og det skal vores familie/venner også. Acceptere, at vi bare ikke kan det samme som før.....

Men det er svært. Det synes jeg stadig.

Jeg håber, det kommer til at gå dig godt - også med behandlingen. Jeg startede selv på Avonex for 3 mdr siden....

Mange hilsner fra
Kathleen/Pumba

04 - 30.07.2009, 14:17

Jeg fik ms for et år siden og jeg har været træt i al den tid jeg kan huske. Jeg fik et attack for et år siden og var slet ikke klar over eller havde mistanke om det kunne være ms. Jeg blev noget chokeret over den dom men har da lært at leve med det, det bliver man jo nød til. Jeg arbejder 30 timer om ugen og har en dreng på 3 et halvt. Det er svært at finde overskud om aftenen da jeg er helt udkørt. Men det bliver man jo nød til. Jeg får også avonex og det er det eneste jeg har fået da jeg skulle starte på medicin. Jeg føler ikke det hjælper mig. Vil meget gerne snakke mede andre herinde.