Din kost og MS
Dette afsnit indeholder anvisninger om god kost og råd om, hvilken mad du bør spise, og hvilken du bør undgå.
Antioxidanter
De kemiske processer, der frigør den energi, vi anvender til at leve, er afhængige af den ilt, vi indånder. En bivirkning er, at disse processer skaber store mængder meget reaktive iltforbindelser, som kaldes for frie radikaler.
Vores kost indeholder normalt vitaminer og mineraler, såkaldte antioxidanter, som eliminerer disse frie radikaler:
Vitamin E – fedtopløseligt, findes i margarine, smør og frisk frugt
Vitamin C – vandopløseligt, findes i frisk frugt og grønsager
Vitamin A (som betakaroten) – fedtopløseligt, findes i lever, frisk frugt og grønsager
Selen – essentielt mineral, findes i kornprodukter, fisk, æg, ost og kød
Restriktiv diæt
Mange forskellige diæter, som ikke indeholder en vis type mad, så som gluten, siges at hjælpe personer med MS, men der findes ingen videnskabelige belæg for, at nogen af disse diæter har en positiv virkniing. Mange personer med MS lider faktisk af mangel på næringsstoffer, og en restriktiv kost kan være skadelig.
Diæt ved relapsing-remitting MS
Den kosten, der foreslås ved relapsing-remitting MS, er den samme som anbefales for den normale voksne befolkning. Målet er at øge niveauerne af essentielle fedtsyrer, antioxidanter, folinsyrer og vitamin B12 og samtidig bibeholde en god tarmfunktion.
Anvend flerumættede margariner og olier (f.eks. solsikke)
Spis fed fisk regelmæssigt, gerne 2-3 gange om ugen.
Brug fedtfattige mejeriprodukter, f.eks. let- eller minimælk
Spis kylling og magre kødtyper
Spis fem portioner frugt og grønsager daglig, inklusive en portion mørkegrønne bladgrønsager
Undgå pølser, bacon, hamburgere og andre halvfabrikata, som indeholder meget mættet fedt
Undgå bagværk, chokolade og fløde, som indeholder meget fedt og sukker
Letsteg i olie eller grill, ovnsteg eller kog maden i stedet for at stege den
Vælg fuldkornsbrød og -morgenmadsprodukter.)
Undgå store mængder vitamintilskud
Diæt ved sekundær progressiv MS
Personer med sekundær progressiv MS skal tilpasse deres kost, så den passer til deres individuelle behov. Øget vægt kan være et problem for visse personer på grund af lavere aktivitet som følge af mindsket bevægelighed, træthed og – måske - depression. Kraftig overvægt kan forårsage problemer med bevægeligheden og øge risikoen for andre sygdomme, så som diabetes og hjertesygdomme. En nøje kontrolleret kost er normalt ikke egnet for personer med sekundær progressiv MS, men enkle foranstaltninger, som kan hjælpe, er at anvende magre mejeriprodukter og kaloriefattige drikke og færdigmad samt at begrænse alkoholindtagelsen.
Mange personer med sekundær progressiv MS går i stedet ned i vægt og bliver underernærede. Dette kan i sig selv skabe muskelsvind, kramper, træthed, reduceret mental funktion, nedsat immunforsvar over for infektioner samt blodmangel. Der findes flere årsager til vægttab og underernæring:
Mindsket bevægelighed, dårligt syn og træthed gør det vanskeligere at købe ind og lave mad
Problemer med indtagelse af mad
Fysiske problemer ved indtagelse af mad, f.eks. rystelser
Tidlig træthed ved indtagelse af mad, så der kun indtages små måltider
Dårlig appetit; personen kan påstå at spise mere, en han/hun faktisk gør. Dette kan skyldes utilstrækkelig væskeindtagelse
Mentale problemer – personen nægter måske at se vægttabet som et problem
Synkebesvær
Det kan være nødvendigt med professionel hjælp til en del af eller samtlige disse problemer. En diætist, fysioterapeut og ergoterapeut kan alle være til hjælp. Diætisten kan foreslå:
Små, hyppige måltider og mellemmåltider
Rigelig anvendelse af solsikkeoliemargarine på brød og kartofler
Mellemmåltider med mange vegetabiliske olier, så som kartoffelchips, nødder og jordnøddesmør
Anvendelse af fede mejeriprodukter
Anvendelse af skummetmælkspulver for at berige maden
Anvendelse af næringsdrikke og multivitaminpræparater
Dysfagi
Dysfagi, eller synkebesvær, følger ofte med taleproblemer. Tegn på dette er, at man hoster eller får noget galt i halsen ved fødeindtagelse og ofte får luftrørsinfektioner. Tilstanden bør bedømmes af en logopæd og behandles med specialkost bestående af hakket, moset eller pureret mad eller tykke supper, afhængigt af hvor alvorligt tilstanden er. Eftersom denne kost kan være kedelig, kan der forekomme vægtreduktion, og der kan være behov for mælkedrikke og ernæringstilskud. I ekstreme tilfælde kan sondemadning blive nødvendigt.
Referencetekst
1 Bates D, Cartlidge NEF et al. A double-blind controlled trial of long chain n-3 polyunsaturated fatty acids in the treatment of multiple sclerosis. Journal of Neurology, Neurosurgery, and Psychiatry 1989;52:18-22.
2 Dworkin RH, Bates D et al. Linoleic acid and multiple sclerosis: a reanalysis of three double-blind trials. Neurology 1984;34:1441-1445.
3 Warren G, McKendrick M, Peet M. The role of essential fatty acids in chronic fatigue syndrome. A case-controlled study of red-cell membrane essential fatty acids (EFA) and a placebo-controlled treatment study with high dose of EFA. Acta Neurologica Scandinavica 1999;99(2):112-116.
4 Payne A. Nutrition and diet in the clinical management of multiple sclerosis. Journal of Human Nutrition and Dietetics 2001; 14: 349-357.
