Hjemmeside :: Service ::
Ordliste
Vælg en bogstav
A
- Adduktor
- Muskler, der bevæger en del af kroppen ind mod midtlinjen.
- Afasi
- Defekt eller tab af evne til at tale eller skrive og manglende evne til at forstå talte eller skrevne ord på grund af skader eller sygdom i hjernens centre.
- Agonist
- Lægemiddel, der stimulerer fysiologisk aktivitet i cellereceptorer, hvilket udløser en biokemisk reaktion.
- Akut
- Med et kort og relativt alvorligt forløb.
- Alleler
- En hvilken som helst række med to eller flere forskellige gener, der har samme placering (locus) i et kromosom.
- Aminosyre
- En hvilken som helst syre, der indeholder en aminogruppe, som består af nitrogen kombineret med hydrogen. Alpha-aminosyrer er byggestenene i alle proteiner.
- Anatomisk
- Vedrørende kroppens opbygning.
- Anfaldsvis MS
- Karakteriseret ved anfald, fulgt af remissionsperioder med fuldstændig eller næsten helbredelse. En af fire typer MS sammen med godartet MS, primær progressiv MS og sekundær progressiv MS. Sygdommen medfører typisk fremadskridende invaliditet.
- Antagonist
- Stof, der har en tendens til at ophæve et andet stofs virkning – fx et lægemiddel, der bindes til en cellereceptor uden at udløse en biologisk reaktion.
- Antibiotisk
- Kemisk stof, som produceres af en mikroorganisme, der har den egenskab, at den kan hæmme andre mikroorganismers vækst eller dræbe disse.
- Antigen
- Molekyle, der fremkalder dannelse af antistof.
- Antikolinerg
- Middel, der blokerer parasympatiske nerver.
- Antistof
- Y-formet protein, der udskilles af immuncellerne – også kaldet immunoglobulin. Alle antistofferne er specifikke i forhold til et bestemt antigen (stof, der kan udløse en immunreaktion) og kan modvirke det pågældende antigens virkning.
- Arrythmia cordis
- Forstyrrelse i hjertets elektriske aktivitet, der giver sig udslag i en unormal hjertefrekvens eller -rytme.
- Artikulationsforstyrrelse
- Taleforstyrrelse, som er opstået på grund af forstyrrelser i muskelkontrollen, hvilket kan skyldes skader på centralnervesystemet eller det perifere nervesystem.
- Arv
- Arvemassen er de egenskaber eller kvaliteter, som børn arver fra deres forældre. Mendel udarbejdede to regler for arvemassen: (1) bestanddelene fra et sæt alleliske gener adskilles og gives hver især til forskellige gameter, og (2) gener, der ikke er alleler, gives videre til gameterne uafhængigt af hinanden.
- Asymptomatisk
- Viser eller medfører ingen symptomer.
- Ataksi
- Ringe bevægelseskoordinering.
- Atom
- Mindste enhed i et element bestående af positivt ladede cellekerner, der indeholder protoner og neutroner omgivet af en elektronsky. Et atom er så lille, at en enkelt vanddråbe indeholder mere end en million millioner milliarder atomer.
- Atrofi
- Svind eller formindskelse af celle, væv eller organ.
- Autoimmune
- Tilstand, som medfører, at immunsystemet begynder at angribe en persons eget væv.
- Autonomt nervesystem (ANS)
- Neuroner (nerveceller) der ikke styres bevidst. ANS omfatter to modstående komponenter – det sympatiske og det parasympatiske nervesystem. Det sympatiske nervesystem accelererer hjerterytmen, sammentrækker blodkar og hæver blodtrykket. Det parasympatiske nervesystem decelererer hjerterytmen, øger tarm- og kirtelaktiviteten og afslapper lukkemusklerne.
B
- Baghjerne
- Område i hjernen, der omfatter hjernebroen, marven og lillehjernen. Baghjernens dele samarbejder om at koordinere motorikken, kropsholdningen, balancen og søvnmønstret og om at regulere de ubevidste, men livsvigtige funktioner såsom åndedrættet og blodomløbet.
- Barbiturpræparater
- Gruppe af kemikalier, der anvendes som beroligende, hypnotiske, bedøvende og krampestillende midler.
- Base
- Alkaliholdigt molekyle, der kan binde sig til et syreholdigt molekyle. Adenin, thymin, guanin og cytosin er nitrogenbaser, hvilket betyder, at de indeholder nitrogenatomer.
- B-celler
- Form for lymfocyt, der normalt er involveret i produktionen af de antistoffer, der bekæmper infektioner. B-celler er forløbere for plasmaceller. Ved infektioner mangfoldiggør de enkelte B-celler sig gennem kloning og omdannes til plasmaceller, som producerer store mængder antistoffer mod et givent antigen på en fremmed mikrobe. Denne omdannelse opstår gennem interaktion med de relevante T-hjælpeceller.
- Benzodiazepin
- Lægemiddel til behandling af bl.a. angst.
- Betablokkere
- Stor gruppe lægemidler, der anvendes til blokering af specifikke receptorer i nervesystemet. Betablokkere kan bl.a. nedsætte hjertefrekvensen, nedsætte blodtrykket og formindske angstfornemmelser.
- Beta-interferon
- Neutralt stof, der spiller en rolle i immunsystemet. Kan produceres ved hjælp af rekombinantteknologiens teknikker.
- Biologisk aktivitet
- Molekylers evne til at frembringe en specifik biologisk forandring.
- Biotilgængelighed
- Lægemidlers grad af tilgængelighed i kroppen i en form, som cellerne kan anvende.
- Blindtest
- Under test af pålideligheden og gyldigheden af en EDSS får laboratorieteknikeren ikke adgang til tidligere testresultater for at sikre, at den pågående vurdering er objektiv.
- Bolus
- Given mængde af et lægemiddel.
- Brokdannelse
- Udbuling af væv gennem en åbning i en membran, muskel eller knogle.
- Bøjemuskler
- Muskler, der bøjer eller bevæger en given del af kroppen.
C
- Centralnervesystemet (CNS)
- Udgøres af hjernen og rygmarven
- Centrifugering
- Omdrejning af celler eller andet stof ved høj hastighed, så der skabes centrifugalkraft, som adskiller partikler eller væsker i henhold til deres vægt eller densitet. Processen medfører, at tyngdekraften virker hurtigere.
- Cerebrospinalvæske (CSF)
- Væske i rygsøjlens hulrum og hjernen, som beskytter og giver næring til vævet i CNS.
- Codon
- Tredobbelt base i DNA, som danner koden for en enkelt aminosyre.
- Cytokin
- Signalerende molekyler, der formidler interaktion mellem celler – fx interferon (IFN), tumornekrosefaktorer (TFN), interleukiner (IL) og transformerende vækstfaktorer (TGF).
- Cytoplasma
- Indholdet i en celle ud over cellekernen.
D
- Demyelinisation
- Ødelæggelse, fjernelse eller tab af myelinskeden på en eller flere nerver.
- Deoxyribonucleinsyre (DNA)
- DNA findes i cellekernen og har til opgave at indkode de arvelige informationer i generne. DNA består af to strenge med cellekernesyre, der er drejet til en dobbelt spiral. DNA har fået sit navn fra sukkerkomponenten deoxyribose.
- Depot
- Lægemiddel i form af en olieopløsning, der sikrer langsom udskillelse efter injektion.
- Differentialdiagnose
- Adskillelse af en given tilstand fra andre tilstande, der til en vis grad har sammenfaldende karakteristika. Dette gøres ofte efter udelukkelsesmetoden
- Distribution
- Fordelingen af medicin rundt i kroppen enten via blodet eller lymfesystemet.
- DNA-ligase
- Bakterielt enzym, der limer (sammenfletter) dele af DNA-enderne sammen til en lang kæde.
E
- E. coli
- Bakteriestamme, hvoraf nogle er ufordøjelige og tager del i mavetarmkanalens normale funktioner.
- Ekskretion
- Kroppens udskillelse af et stof via urin, afføring eller andre metoder.
- Eksperimentel allergisk encephalomyelitis
- Autoimmunsygdom, som kan fremkaldes hos forskellige forsøgsdyr. Bruges sommetider som model for demyelinisationssygdomme, selvom anvendeligheden endnu ikke er klarlagt.
- Elektroencefalogram (EEG)
- Diagnosticeringsundersøgelse, der måler hjernens elektriske aktivitet.
- Elektroforese
- Teknik til adskillelse af molekyler eller proteiner i en opløsning. Molekyler er enten positivt eller negativt ladet, og derfor vil de bevæge sig med en hastighed, der afhænger af deres ladning, form eller størrelse, når man tilfører et elektrisk felt til en molekyleopløsning.
- Endoplasmatisk reticulum
- Række indpakkede membraner tæt på cellekernerne, som har til opgave at sammensætte proteiner og kulhydrater i en proces, der kaldes glycosylation.
- Enzym
- Protein, der virker som en biokemisk katalysator – det vil sige, at enzymer kan speede en kemisk reaktion op uden selv at blive forbrugt. De fleste enzymer har også en protetisk gruppe, der indeholder et reaktivt mineral (fx jern, zink eller kobber).
- Enægget
- Identiske tvillinger, som er resultatet af, at et enkelt befrugtet æg (zygot) deler sig i to cellemasser og bliver til to individuelle fostre. Enæggede tvillinger er genetisk identiske og er altid af samme køn.
- Excitatio-kontraktionssammenkobling
- Betegnelse for den række processer, der forbinder irritationen af en muskel med igangsættelse af en nerveimpuls til sammentrækning af muskelfibrene.
- Extensor
- Muskel, hvis formål det er at strække eller udstrække en given del af kroppen.
F
- Facialisparese
- Tilstand, der berører ansigtsnerven og kan medføre lammelse af den ene side af ansigtet.
- Fagocytose
- Proces, som celler benytter til at opsluge stof og lukke det inde i en vakuole (fagosom) i cytoplasmaet.
- Faktor VIII
- Blodfaktor, der er med til at få blodet til at koagulere. Forstyrrelser i Faktor VIII medfører koaguleringssygdommen hæmofili, som kan behandles med rekombineret Faktor VIII.
- Farmakodynamik
- Et lægemiddels effekt på kroppen. Altså ”hvad lægemidlet gør ved kroppen” – modsat ”hvad kroppen gør ved lægemidlet” (farmakokinetik).
- Farmakokinetik
- Begrebet er udledt af ”farmako” (lægemiddel) og ”kinetik” (bevægelse). Begrebet dækker studier af absorption, distribution, metabolisme og udskillelse af lægemidler. Altså ”hvad kroppen gør ved lægemidlet” – modsat ”hvad lægemidlet gør ved kroppen” (farmakodynamik).
- Fibroblast
- Celler i bindevævet. Fibrøst væv (fx sener), som støtter og binder alle slags væv, udgøres af fibroblast-celler.
- Forhjerne
- Forreste og største del af hjernen – omfatter hjernehemisfærerne, det limbiske system, thalamus, mellemhjernen, hypothalamus og hjernebjælken. Forhjernens dele samarbejder om at kontrollere de kognitive, sensoriske og motoriske funktioner og om at regulere temperaturen, forplantningsfunktionerne, indtagelse af føde, søvn og følelsesudladninger.
- Formeludarbejdelse
- Tilberedelse af et lægemiddel, så det får en form, der er velegnet til terapeutisk behandling.
- Forstyrrelse
- Manglende eller unormal psykologisk, fysiologisk eller anatomisk struktur eller funktion. Forstyrrelsen kan være ukendt for den pågældende person og kan blive opdaget gennem klinisk observation. Forstyrrelsen kan sammenlignes med handicap, hvor manglen eller abnormaliteten (handicappet) påvirker den pågældendes evne til at udføre en given aktivitet.
- Fremkaldt spænding
- Måling af nervernes elektriske aktivitet ved hjælp af elektroder.
- Funktionssystemer
- Hjernens forskellige funktionssystemer defineret separat af hensyn til EDSS-skalaen.
- Fysiologisk
- Vedrørende kroppens funktioner.
- Fænotype
- Et fuldstændigt billede af en persons fysiske, biokemiske og fysiologiske sammensætning, som er både genetisk og miljømæssigt bestemt.
G
- Gametlinje
- Rækkefølgen af celler i lige linje fra zygot til gamet (kønscelle).
- Gangart
- Typisk gå-mønster.
- Gen
- Arvemasse, som består af DNA. Genetiske koder for proteinerne.
- Genmanipulation
- Rekombinering eller på anden måde ændring af gener ved hjælp af bioteknologiske teknikker.
- Genom
- Persons eller celles komplette kromosomsæt.
- Gliøse celler
- Specialiserede celler, der omgiver neuronerne, som de yder mekanisk og fysisk støtte. Fungerer endvidere som elektrisk isolering mellem neuronerne.
- Gliøse fibre
- Udgør en bestanddel af de gliøse celler. De gliøse celler hjælper nervecellerne i hjernen og rygmarven, men overfører ikke nerveimpulser.
- Glycosylation
- Proces, hvorunder kulhydratkæder bindes til proteiner.
- Godartet MS
- Karakteriseres ved to eller flere attaker med bedring efterfulgt af fuldstændig helbredelse med ingen eller kun ubetydelig invalidering. Attakerne kan komme med års mellemrum, hvilket vanskeliggør diagnosticering. Cirka 25% af alle mennesker med MS lider af godartet MS. Nogle mennesker med godartet MS kan på et senere tidspunkt gå ind i en progressiv fase. Godartet MS er én af fire typer MS sammen med primær progressiv MS, relapsing remitting MS og sekundær progressiv MS.
- Grå hjernemasse
- Del af hjernens hemisfærer, der er beriget med nervecellekerner og blodkar.
- Gæring
- Dyrkning af celler i nærende væsker på industrielt niveau.
H
- Handicap
- Enhver forstyrrelsesfremkaldt begrænsning af eller mangel på evne til at kunne udføre en aktivitet på en måde, der opfattes som typisk mulig.
- Haplotype
- Sæt alleler fra en gruppe tæt forbundne gener, som typisk arves som en enkelt enhed.
- Heterogenitet
- Tilstand, der betegner forskelle i art eller natur.
- Hjernebark
- Hjernens yderste, grå lag (ca. 2 mm tykt), som dækker hele overfladen på hjernens hemisfære. Hjernebarken består af neuroner (nerveceller) og støtteceller (gliøse celler). Dens funktion er at sammenholde informationer fra mange kilder med det formål at opretholde de kognitive funktioner (alle aspekter ved perception, tankevirksomhed og hukommelse).
- Hjernestamme
- Stilk-agtig del af hjernen, der forbinder rygmarven og forhjernen. Hjernestammen fungerer som en vigtig videresendelsesstation – alle de nerveimpulser, der udveksles mellem hjernen og rygmarven, er nødt til at passere gennem hjernestammen for at kroppen kan fungere normalt.
- Hjernestammeanfald
- Karakteriseret ved vedvarende spænding
- Hjerteinfarkt
- Uoprettelig skade på hjertemusklen (hjertetilfælde).
- Homogen
- Sammensat af tilsvarende eller identiske dele – ensartet.
- Hvid hjernemasse
- Del af hjernen og rygmarven. Består af nervefibre.
- Hypoglykæmi
- Unormalt lav koncentration af glukose i blodet.
I
- In vitro
- I reagensglas eller andre kunstige laboratoriemiljøer.
- In vivo
- I den levende krop.
- Infusion
- Væske, som indsprøjtes i en vene (IV) eller muskel (IM).
- Insulin
- Hormon, der kontrollerer kroppens sukkerkoncentration. Insulinmangel medfører diabetes. Insulin kan fremstilles gennem genmanipulation.
- Interferon-beta-1b
- Manipuleret, rekombineret, ikke-glycosylateret udgave af beta-interferon (dvs. at det ikke har gennemgået glycosalationsproces), som har biologiske aktiviteter, der svarer til det naturlige beta-interferon i mennesker.
- Interleukiner
- Gruppe af molekyler, der medvirker ved signaleringen mellem immunsystemets celler.
- Intrathecal
- Cerebrospinalvæske bliver for eksempel indeholdt i myelinskederne i den ydre hjernehinde. Intrathecal refererer også til lægemidler, der indsprøjtes i cerebrospinalvæsken, så den løber ud i rygmarven og hjernen.
- Intravenøst
- I en vene eller vener.
- Iskæmi
- Lavt iltniveau, som typisk skyldes obstruktion af arteriernes blodgennemløb eller for lavt blodtryk.
K
- Kemisk præcipitation
- Bundfældning (eller sedimentering) af et protein, der tidligere var i en opløsning. Opnås gennem ændring af opløsningens kemiske sammensætning.
- Kloning
- Fremstilling af en identisk kopi.
- Klonus
- Slags bevægelse, der er karakteriseret ved sammentrækninger og afslapninger af en muskel i hurtig rækkefølge.
- Kognitiv funktion
- Mental proces, der omfatter perception, tankevirksomhed, kreativitet, problemløsning og intuition.
- Kontrolgruppe
- Gruppe mennesker, der bruges som standardsammenligning i en undersøgelse. Deltagerne bør have samme karakteristika, som den gruppe der modtager testlægemidlet. Dette kan sikres gennem udtagelse via tilfældighedsprincippet.
- Konvergens
- Opstår, når synslinjerne drejes indad mod hinanden.
- Kortikosteroider
- Fællesbetegnelse for alle steroider, der produceres af binyrebarken. Kortikosteroiderne opdeles i tre hovedgrupper i henhold til deres biologiske aktiviteter: glucokortikoider (fx kortisol og kortison), som primært påvirker kulhydrater, fedt og proteinmetabolismen samt mineralokortikoider (fx aldosteron), som påvirker reguleringen af elektrolyt- og vandbalancen. Kortikosteroiderne kan anvendes klinisk til at undertrykke immunreaktioner.
- Kromatografi
- Adskillelse af opløste stoffer (fx proteiner, DNA eller RNA) ved hjælp af den afstand, de tilbagelægger hen over en overflade i henhold til størrelse eller elektrisk ladning. En simpel form for kromatografi består i at adskille de forskellige farver i sort blæk med et stykke trækpapir – heraf betegnelsen (på græsk betyder khroma farve).
- Kronisk progressiv
- Generel term, der anvendes til beskrivelse af både primær og sekundær progressiv multipel sklerose.
- Kronisk
- Forekommer gennem en lang periode.
- Kulhydrat
- Streng af sukkerenheder (monosaccharider), der er forbundet i en kæde, som danner en polysaccharid.
- Kultur
- Dyrkning af mikroorganismer eller andre levende celler.
- Kurtzkes skala
- Neurologisk gradueringsskala, som blev udarbejdet af John Kurtzke i 1955, og som dannede grundlag for EDSS-skalaen.
L
- Lateral
- En position i forhold til kroppens midterplan eller midterlinje.
- Locus
- Det sted i et kromosom, hvor genet for et givent træk er placeret. Locus kan angive placeringen af et hvilket som helst af genets alleler.
- Lumbalpunktur
- Punktur i den nederste del af rygmarven med det formål at udtrække cerebrospinalvæske eller indsprøjte bedøvelsesmiddel.
- Lymfocytter
- Stor gruppe celler, der hører til immunsystemet – findes i blodet, lymfevæsken og lymfevævet.
- Lyse
- Bristet cellemembran, som medfører tab af cytoplasma.
- Læsion
- Et vævsområde med nedsat funktion, som skyldes skader fra sygdom eller sår. Læsioner i forbindelse med MS forekommer i hjernen og rygmarven.
M
- Makrofager
- Specialiserede celler, der medvirker ved fagocytose.
- Mammære celler
- Celler, der udtages af mammærvævet og kan dyrkes i kulturer på industrielt niveau.
- Meninges
- Membranøse hinder, der beskytter centralnervesystemet. Der er tre hinder: det yderste lag er dura mater, det midterste lag er arachnoid mater, og det inderste lag er pia mater.
- Menneskelige leukocyt-antistoffer (HLA)
- Proteiner eller den ydre del af cellekerner, der er med til at bekæmpe sygdomme. Disse proteiner varierer fra person til person.
- Metabolitter
- Betegner alle de stoffer, det produceres af metabolismen eller en fordøjelsesproces.
- MHC – Major histocompatibility complex
- Sæt af genloci, som specificerer et sæt af cellens overfladeantigener.
N
- Nefrogen
- Vedrørende nyrerne.
- Nekrose
- Ændringer, der indikerer cellehenfald.
- Neurit
- Lang, trådagtig del af nervecellen, der breder sig ud fra cellelegemet. Neuritterne er specialiseret til signaltransduktion. Nerveimpulserne sendes til andre neuroner eller til effektororganer fra enderne af neuritterne.
- Neurodegenererende sygdomme
- Sydomme, der er karakteriseret ved en svækkelse (degenerering) af nerverne – fx Parkinsons sygdom, bevægelsesnervesygdomme og Alzheimers sygdom.
- Neurotransmittere
- Stof, der udskilles fra en neuron, der passerer tværs over en synapse for enten at stimulere eller neddæmpe en målcelle.
- Nukleinsyre
- Generisk term for DNA og RNA. Nukleinsyre består af gentagne enheder, som danner de lange kæder i DNA-spiralen og i RNA-strukturen.
- Nystagmus
- Ubevidst, hurtig og rytmisk bevægelse af øjeæblet.
O
- Oligoklonale bånd
- Forskellige antistofmolekyler, der ses som separate bånd, når de udsættes for elektroforese – en teknik, der sporer ladede partiklers bevægelse gennem en polymer matrice, påvirket af et elektrisk felt. Partiklernes separeres I forhold til deres størrelse. Når en MS-patients CSF gennemgår elektroforese, vil antistofferne blive opdelt i molekylespecifikke oligoklonale bånd, hvis CSF’en indeholder forhøjede niveauer af antistof. Det er dog ikke alle MS-patienter, der danner oligoklonale bånd, og disse er ikke specifikke for MS.
- Omsætte (stofskifte)
- Nedbrydning af stoffer gennem en kemisk reaktion inden i kroppen.
- Overførbar
- Kan overføres fra et individ eller en art til en anden.
P
- Paraklinisk
- Udført uden for det kliniske miljø – dvs. uden for en lægeklinik. Parakliniske undersøgelser kan udføres i laboratorier (fx blodprøver) eller ved hjælp af specielle instrumenter (fx røntgenapparater eller MRI-scannere).
- Parese
- Lammelse i lettere eller sværere grad.
- Paroksysmal
- Forekommer som kramper eller anfald.
- Paræsthesia
- Abnormale neurologiske fornemmelser – herunder følelsesløshed, snurren, brænden, prikken og hyperæsthesia (øget følsomhed).
- Patofysiologi
- Studier af funktionsforstyrrelser i levende organismer – de processer, der danner grundlag for en arts funktion, og de dermed forbundne fysiske og kemiske faktorer og processer.
- Patogenese
- Generisk term for sygdomme, der producerer mikroorganismer.
- Patologi
- Abnormaliteter forårsaget af sygdomme i kroppen
- Penetrans
- Andel af befolkningsgruppe med et specifikt kromosomsæt (genotype), som er typisk for den pågældende fænotype.
- Placebo
- Inaktivt middel, der gives som kontrol ved test af et nyt lægemiddel. Midlet gives på samme måde og i samme form som det aktive middel (fx intravenøs indsprøjtning, gul pille, grøn væske).
- Plaque
- Område med arvæv i hjernen eller rygmarven – også kaldet læsion.
- Plasmid
- Bakteriel DNA, som findes i et lille loop i cytoplasmaet, ud over den primære mængde bakteriel DNA, som findes i kromosomerne. Plasmider kan spille en afgørende rolle for antistoffernes bakterielle resistens, fordi generne kan videregives fra en bakterie til en anden i plasmiden. Denne evne til at videregive gener bruges af bioteknikere, når de implanterer brugbare gener i bakterier.
- Pneumoni
- Lungebetændelse med fortætning.
- Polygent
- Bestemt af påvirkningen af flere forskellige gener.
- Polymorfisme
- Regelmæssig og sammenfaldende forekomst af en enkelt krydsformering af to eller flere alleler i et gen, hvor frekvenser af den sjældnest forekommende allele er højere end en gentagen mutation alene ville medføre (typisk over 1%).
- Primær progressiv MS
- Patienter med denne type MS oplever normalt ikke udtalte tilbagefald, bedringer eller helbredelse, men bliver progressivt mere og mere invalideret over tid. Denne type af MS er hyppigt forekommende hos personer, der udvikler sygdommen efter 40-års-alderen (ca. 25% af alle MS-patienter). Primær progressiv MS er én af fire typer MS sammen med primær godartet MS, relapsing remitting MS og sekundær progressiv MS.
- Protein
- Stort molekyle, der består af aminosyre i byggeblokke, som er forbundet i en streng og drejet i en kompleks form.
- Proton
- Partikler i atomers kerner. Partiklerne har en positiv ladning, der er identisk i omfang med elektroners negative ladning. Protoner er eneste bestanddel i et hydrogenatomers kerner.
- Protondensitetsscanning
- Form for MRI-scanning, hvor radiobølgeimpulserne justeres, så eventuelle MS-læsioner tæt på ventriklerne ses tydeligere.
- Prævalens
- Antal personer med en given sygdom på et givent tidspunkt. Udtrykkes normalt i antal personer med sygdommen pr. 100.000 indbyggere.
- Psykologisk
- Vedrørende bevidstheden.
- Psykose
- Generel term, der refererer til mentale forstyrrelser, som påvirker den mentale funktion i en sådan grad, at det indvirker markant på patientens evne til at leve normalt.
R
- Ranvier-indsnævring
- Lille mellemrum mellem tilstødende myelinsegmenter.
- Receptor
- Molekylær struktur inden i eller på cellens overflade, som udelukkende binder sig til et specifikt stof og giver en specifik fysiologisk effekt.
- Rekombinant
- Stammer fra to forskellige kilder. Rekombinante proteiner består af DNA, der er kombineret af to forskellige kilder gennem genmanipulation (ikke gennem avlsforsøg).
- Rensning
- Isolering af en enkelt type protein fra andre proteiner og øvrige former for kontaminanter.
- Restriktionsendonuclease
- Gruppe af enzymer i bakterier, som genkender specifikke baserækkefølger i DNA og afbryder kæden, hver gang den pågældende rækkefølge forekommer. Denne proces resulterer i en række forudsigelige DNA-fragmenter. De forskellige restriktionsendonucleaser afbryder DNA-spiralen på forskellige punkter.
- Retrobulbar nervebetændelse
- Betændelse bag øjeæblet.
- Reverse transcriptase
- Viralt enzym, der kan vende den normale retning for informationsoverførsel. Normalt videregives de genetiske informationer fra DNA til RNA til proteinerne (Francis Cricks dogme), men reverse transcriptase vender rækkefølgen fra RNA til DNA.
- Rhizotomi
- Kirurgisk afbrydelse af kranial (hjernens) eller rygradens nerverod.
- Ribonukleinsyre (RNA)
- Enkelttrådet nukleinsyre, der indeholder ribose (sukkerstof). RNA har til opgave at overføre genetiske informationer fra DNA i cellekernen til ribosomerne i cytoplasmaet, hvor de bruges som instruktioner til byggeproteinerne.
- Ribosom
- Partikel i cytoplasmaet, der indeholder RNA og proteiner. Proteinsyntesen finder sted i cytoplasmaet.
S
- Sammentrækninger
- Tilstand, hvor der opstår høj modstand i en passiv del af en muskel.
- Sekundær progressive multiple sklerose
- I nogle tilfælde vil patienter, der udvikler anfaldsvis MS opleve, at deres symptomer forstærkes over tid. Det kan skyldes, at symptomerne efter hvert anfald bliver mere udtalte, eller at mønstret ændrer sig til et mere progressivt mønster.
- Sensorisk
- Vedrørende kroppens sanseapparat – fx smerte, lugt smag, temperatur, syn, lyde, fremdrift og afstandsopfattelse.
- Skanderet tale
- Abnormal tale, der er karakteriseret ved staccato-lignende artikulation, som lyder abrupt, fordi den talende ubevidst holder pauser mellem stavelserne og springer over visse lyde.
- Sklerose
- Hærdet væv. Når det drejer sig om MS, erstatter kroppen den tabte myelin omkring CNS-nervecellerne med arvæv (sklerose).
- Slutpunkt
- Punkt, der markerer fuldførelsen af en proces, hvor man kan måle eller observere en virkning. Når det handler om kliniske undersøgelser, er slutpunktet det punkt, hvor man kan måle behandlingens virkning på sygdommen.
- Slægtstavleanalyse
- Analyse af en persons arv ved hjælp af skema, diagram eller liste over personens familie.
- Spasticitet
- Tabet af normal elasticitet i ben- og/eller armmuskler på grund af sygdom i centralnervesystemet. Medfører ofte ekstrem stivhed i musklerne.
- Symptom
- Subjektivt opfattet problem eller beklagelse hos patienter. Ved multiple sklerose er typiske symptomer synsforstyrrelser, træthed, sensoriske ændringer, mathed eller lammelse i arme og ben, skælven, manglende koordineringsevne, balanceforstyrrelser, blære- eller maveproblemer og psykologiske forstyrrelser.
- Synsnervebetændelse
- Betændelse i synsnerven.
T
- T1-vægtet scanning
- MRI-scanning, hvor radiobølgeimpulserne justeres, så gamle læsioner ses mere tydeligt. Nye læsioner bliver også synlige, hvis der bruges kontrastvæske.
- T2-vægtet scanning
- MRI-scanning, hvor radiobølgeimpulserne justeres, så alle læsioner vises – både gamle og nye. Bruges ofte ved diagnosticering af MS. Områder med højt væskeindhold (fx MS-læsioner og væskefyldte ventrikler) giver et stærkt og klart signal.
- T-celler
- Gruppe af lymfocytter, der primært er involveret i styringen af celleformidlede immunreaktioner og styring af B-cellernes udvikling. T-cellerne koordinerer immunsystemet gennem udskillelse af lymfokine hormoner.
- Tetani
- Hyperirritation af nerver og muskler. Karakteriseret ved muskelfascikulation og kramper.
- Tic
- Ufrivillig, tvungen, gentagen, stereotyp bevægelse, der typisk forekommer i ansigt og skuldre.
- Tilvækst
- Mængden af stof produceret i løbet af en given periode.
- Transfektion
- Proces, som transplanterer DNA fra én art til celler fra en anden art.
- Transkription
- Proces, som overfører genetiske informationer fra DNA til RNA.
- Translation
- Proteiners omformning af en kodet besked (i RNA) for rækkefølgen af aminosyrer i det pågældende protein.
- Tumornekrosefaktor
- Cytokin, der aktiveres af T-celler, og som dræber tumorceller in vivo og in vitro.
- Tveæggede
- Tveæggede tvillinger er resultatet af, at to separate æg (zygoter) befrugtes af to separate sædceller. Tveæggede tvillinger kan være af samme køn eller af hvert sit køn.
U
- Udtagning
- Indsamling af proteiner, som er produceret af celler, der er dyrket i en kultur.
V
- Vasodilation
- Øget diameter i blodkar, hvilket medfører øget blodgennemstrømning (rødmen).
- Ventrikler
- Hulrum i hjernen, som er fyldt med cerebrospinalvæske.
- Venula
- Lille blodåre.
- Virus
- Lille, smittebærende partikel, der består af DNA indpakket i en beskyttende proteinskede.
- Væksthormoner
- Hormoner, der stimulerer normal vækst. Væksthormonmangel medfører vækstforstyrrelser (fx dværgvækst), som kan behandles med syntetiske væksthormoner.
- Vævsplasminogenaktivator
- Faktor, som udskilles i blodkarrene, og som aktiverer et blodenzym (plasminogen), der fordøjer koaguleret blod og fremmer blodgennemløbet. Rekombinante vævsplasminogenaktivatorer bruges ved akut medicinsk behandling af for eksempel hjertetilfælde og hjertestop.
Æ
- Ætiologi
- Opståelsesmåde.
Ø
- Ødemer
- Hævelse, der skyldes tilstedeværelse af unormalt store mængder væske.
